Hvilket smart TV skal jeg købe i 2024

Butik24har lavet den komplette guide til dig, som skal til at købe nyt TV. I denne guide kommer vi derfor ind på de ting, du skal være opmærksom på, inden du beslutter dig.

Dét at købe nyt smart TV kan nemlig være en uoverskuelig opgave, for hvad skal man egentligt vælge?

Se alle TV

Butik24: Guide til dit nye Smart TV

Udviklingen inden for smart TV går utrolig stærkt, og der kommer hele tiden nye modeller, som har en ny teknologi. Derfor har vi har valgt at gøre alt forarbejdet, så du kun behøver at læse denne guide inden du beslutter dig for dit køb.

TV’et er en investering, som gerne skulle holde i mange år. Derfor vil man også gerne vælge rigtigt første gang. De fleste bruger nemlig rigtig mange timer foran TV’et hver dag, og derfor skal det også være det helt rigtige. - TV’et bliver trods alt kaldt for danskernes “husalter”.

Her kan du læse en interessant artikel om danskernes TV gennem 60 år.

Nedis TVSM7060WT TV Gulv Stand 50-65" Aluminium / Stål og Hvid

Hvad skal dit smart TV bruges til?

Det første du skal spørge dig selv om er; hvad det skal bruges til? Det svar kan nemlig være afgørende for, hvad du skal have fokus på, når du er på udkig efter dit nye smart TV. Selvom de fleste af os tilbringer rigtig meget tid foran TV’et, er det nemlig langt fra de samme behov vi har brug.

Streaming, flow-TV eller gaming?

Nogle bruger primært deres TV til streaming af diverse tjenester såsom Netflix eller Viaplay. Andre er mere traditionelt anlagt og bruger det til Flow-TV. Og så er der dem der bruger TV’et til gaming, såsom playstation eller Xbox. Derfor kan det være forskellige parametre et tv skal score højt på, for at kunne opfylde dine specifikke behov.

Streaming, flow-TV eller gaming?

Nogle bruger primært deres TV til streaming af diverse tjenester såsom Netflix eller Viaplay. Andre er mere traditionelt anlagt og bruger det til Flow-TV. Og så er der dem der bruger TV’et til gaming, såsom playstation eller Xbox. Derfor kan det være forskellige parametre et tv skal score højt på, for at kunne opfylde dine specifikke behov.

Til dig der streamer

Udover at det som udgangspunkt er mest vigtigt at dit TV har et godt billede, skal du være klar over, hvilke behov du gerne vil have opfyldt. Bruger du eksempelvis primært dit TV til streaming, skal du sørge for, at der er smart TV i det. Samtidig er det også vigtigt, at det er et brugervenligt et af slagsen.

Vælg et brugervenligt fjernsyn

Når det kommer til brugervenligt smart TV, anbefaler vi Android. Det er nemlig utrolig nemt at navigere rundt i. Bruger du derimod primært dit TV til at se kanaler på flow-TV, skal du sørge for at der er adgang til de kanaler du ønsker at kunne se.

Til dig der gamer

Hvis du hører til den kategori, der skal bruge sit smart TV til gaming, er bevægelse og opløsning det vigtigste du skal holde øje med. Når vi snakker bevægelse, er det HZ, du skal være på udkig efter, og pixels når vi snakker opløsning.

Hvilken størrelse smart TV skal jeg vælge?

I dag, med TV'ernes høje billedkvalitet, gælder gamle afstandsregler, som 10 cm pr. tomme, ikke længere. Tidligere skulle man fx sidde 3,2 meter fra et 32 tommer TV, men nu er mottoet: jo større, jo bedre!

For det ér altså sjovere at se film på et stort TV. I dag er 55 tommer efterhånden standard størrelse i mange danske hjem, og nogle steder er 65 tommer endda blevet det foretrukne.

Så i stedet for at bruge alle mulige retningslinjer omkring afstand til TV’et, kan du bruge din sunde fornuft. Føl dig frem. Find ud af hvilken afstand du plejer at sidde fra TV’et og beslut ud fra det, hvilken størrelse der passer dig. Et 65 tommer TV kan godt føles stor, hvis man er vant til kun at sidde 1-2 meter fra sit TV.

Køb smart TV

Se alle

Hvor skal jeg placere mit smart TV?

Før du leder efter et nyt TV, bør du overveje, hvor det skal placeres: Skal det stå på et TV-bord eller en reol, eller ønsker du at montere det på væggen? Dette er det første og vigtigste spørgsmål at besvare.

TV-bord eller reol

Hvis du vælger at placere dit TV på et bord eller en reol, er det enkelt, da de fleste TV kommer med en medfølgende fod. Vær dog opmærksom på foden: Nogle TV har fødder i midten, mens andre har dem ved kanterne. Det er vigtigt at sikre, at foden passer til det møbel, du har tænkt at bruge. For eksempel, hvis du køber et 55 tommer TV med fødder ude i kanterne, skal dit møbel være mindst 1,3 meter langt for at kunne understøtte det.

Vægbeslag

Hvis du planlægger at hænge dit TV på væggen, er der visse overvejelser at tage højde for.

Det første du skal være opmærksom på, er hvilket VESA mål dit TV har. I vores specifikationer hedder det “afstand mellem monteringshuller”. Grunden til at du skal kende dette mål, er fordi du skal finde et vægbeslag der også kan bruges til de VESA mål TV’et har.

Dernæst skal du beslutte, om TV'et skal hænge fladt ind til væggen, eller om du ønsker et beslag, der tillader drejning eller vipning for bedre synsvinkler. Generelt er et fast beslag, der sidder fladt mod væggen, den billigste løsning.

Endelig, husk at give lidt ekstra længde på kablerne til TV'et. Dette gør det lettere at hænge TV'et op og tage det ned igen uden at beskadige kablerne eller stikindgangen på TV'et.

Køb vægbeslag

Se alle

Fordelene ved Ambilight / baggrundslys?

Ambilight, også kaldet baggrundslys, giver en super god og behagelig følelse. På samme tid får det øjnene til at slappe af, hvis man ser film i et mørkt rum. Førhen satte man en lampe ved siden af TV’et, som på den måde derfor komplimenterede fjernsynets lys.

Hvad er ambilight?

Ambilight er en opfindelse fra Philips, og du kan derfor kun finde ambilight på Philips TV. Ambilight er det baggrundslys, som lyser op på væggen bag TV’et og skifter farver efter, hvilke farver der vises på skærmen. Samtidig er det også med til at give en oplevelse af, at skærmen virker størrer, og oplevelsen af filmen mere stemningsfyldt.

De fleste der har haft et TV med ambilight, vender ikke tilbage til et TV uden. Øjet vænner sig nemlig til det, og pludselig har du ikke lyst til at se film og fjernsyn uden.

Ambilights mange funktioner:

Du kan bruge ambilight til at skabe stemning selv når TV’et er slukket. Det gør du ved blot at trykke på ambilight-knappen på fjernbetjeningen, og med ét har du en perfekt afstemt omgivende belysning.

Følger din musik

Du kan også få TV’ets ambilight til at lyse i forhold til den musik du spiller fra TV’et. Uanset din musik, kan ambilighten følge lyden og skabe et lysshow ud fra rytmen. Det giver både ekstra stemning til festen og en fantastisk oplevelse.

Phillip tv

Hvilke typer billedeteknologier findes der?

Synes du også alle de forskellige TV-teknologier er en jungle, at finde rundt i?

Vi prøver i dette afsnit, omkring billede teknologier, at forklare forskellen på nogle af de mest udbredte udtryk i øjeblikket.

Teknologien inden for TV bevæger sig nemlig så hurtigt, at man kan blive helt rundtosset af alle de fagudtryk.

De fleste husker plasma-TV, som i dag er forældet og ikke længere bliver benyttet. Samme situation ser vi med 3D, som i dag er en teknologi, der helt og holdent er gledet ud, når vi taler TV.

De vigtigste TV teknologier

4K, UHD, Ultra HD er alle nye standarder for høj billedopløsning, dækkende over det samme begreb. Betegnelserne Ultra HD og UHD refererer til samme ting, hvor UHD er en forkortelse for Ultra HD. 4K og 8K, der begge hører under Ultra HD-kategorien, repræsenterer forskellige opløsninger: 4K med 3840 x 2160 pixels og 8K med 7680 x 4320 pixels. I sammenligning har almindelig Full HD en opløsning på 1920 x 1080 pixels, hvilket gør 4K og 8K betydeligt skarpere.

HDR - En evolution i billedkvalitet

HDR (High Dynamic Range) bliver set som næste skridt efter 4K/Ultra HD, med en større forbedring af billedkvaliteten. Mens 4K fokuserer på flere pixels, koncentrerer HDR sig om bedre pixels. HDR forbedrer evnen til at modtage og afsende et bredere spektrum af lys, hvilket på et TV betyder lysere hvide, mørkere og mere detaljerede sorte toner, samt mere realistiske og detaljerede farver i hele spektret.

Opsummering: Fordelene ved HDR og UHD

Med HDR får forbrugeren flottere og mere nuancerede farver, samt en højere kontrast mellem lyse og mørke områder, hvilket samlet giver et mere livagtigt billede.

P5 Perfect Picture Engine: Philips' innovation

P5 Perfect Picture Engine fra Philips optimerer billedkvaliteten for alt digitalt indhold gennem en avanceret algoritme. Denne motor forbedrer billedkvaliteten med op til 50%, og giver brugeren adgang til dybere sorte toner, lysere hvide nuancer, mere levende farver og naturlige hudfarver. Resultatet er et utroligt detaljeret og skarpt billede, ideelt til både sport og film.

Hvad er forskellen på LED, OLED og QLED?

Her giver vi en lille forklaring på de forskellige teknologier, så det måske er lidt nemmere at vurdere, om man skal have det ene frem for det andet.

LED

Det er i denne kategori du finder langt de fleste, af de TV, der er på markedet i dag. Billede Panelet på et LED-TV fungerer ved, at millioner af flydende krystaller(LCD), åbner og lukker for lyset, ved hjælp af et intelligent system, af mikroskopiske farvefiltre.

Selve lyset kommer fra lysdioder (LED) dette giver mulighed for et særdeles slankt design, og giver et meget lavt energiforbrug.

LED-TV er ukomplicerede at have med at gøre i dagligdagen, de kan give fremragende billedkvalitet, og de fungerer fint under næsten alle lysforhold og med alle billedkilder.

Derudover er de i den prisvenlige kategori, som har gjort både storskærme og Smart TV tilgængelige for almindelige forbrugere. Ulempen ved LED-TV er at de ikke kan gengive helt kulsort, men det er ikke noget man normalt vil tænke over i dagligdagen.

OLED

OLED står for Organic LED. I en OLED-skærm er det de enkelte pixels, der udsender lys, og herved kan du på én gang kombinere en række af fordelene fra LED og de nu uddøde plasma-TV: slankt design, lavt energiforbrug, perfekt sortniveau og ultra hurtig responstid.

Det perfekte sortniveau opnås ganske enkelt fordi teknologien giver mulighed for at slukke for de rigtige pixels og på den måde opnå en perfekt kulsort farve. OLED teknologien giver også en bedre betragtningsvinkel, så man selv med en lidt skæv vinkel, få den fulde oplevelse af billedkvaliteten.

QLED

QLED er Samsungs bud på den bedste billedkvalitet. Et QLED-TV bygger på Quantum Dot bagbelysning, hvor der sidder et lag af ultrasmå nano-krystaller (quantum dots) umiddelbart bag LCD-panelet. Hvert enkelt krystal er lavet til at udsende enten rødt, grønt eller blåt lys, når det rammes af bagbelysningen. Dette lys styres så videre til de respektive røde, grønne og blå billedpunkter (pixels) på selve skærmen. De enkelte pixels fødes med andre ord med lys i deres egen ”rigtige” farve i stedet for hvidt, og det gør en forskel.

Kort opsummering af de tre teknologier

For at undgå alt det tekniske, får du her en opsummering der er til at forstå.

LED har den fordel, at det er en gennemprøvet teknologi, som vi ved hvad kan. De fås i alle skærmstørrelser, og der er ikke risiko for “burn in” (fastfrysning af billede). Det vil først ske, hvis man har det samme billede på i dagevis. Derudover er priserne på LED TV langt billigere end OLED og QLED.

OLED har også nogle fordele. Den kulsorte farve er klart bedst i et OLED TV. Du får et ultra tyndt TV med OLED, bedre betragtningsvinkel uanset hvor du sidder og bedre kontrastforhold i billedet.

QLED har også sine fordele. Det har nemlig minimal bedre farvegengivelse samt et bedre lys output. Og ligesom med LED har QLED heller ikke nogle risici for “burn in”.

Philips 43PUS8508/12 43" The One 4K Ambilight TV *DEMO*

Hvad betyder Hz (Hertz)?

Ved valg af TV er det vigtigt at forstå betydningen af Hz (Hertz), som angiver billedets opdateringshastighed. Standard Hz for TV er typisk 50, 100 eller 200 Hz.

Hvor mange Hz skal jeg bruge?

For den almindelige bruger, der ser film eller sportsudsendelser, er et 50 Hz TV ofte tilstrækkeligt, da moderne teknologi kompenserer for lavere opdateringshastighed. For en mere flydende billedoplevelse, især i hurtige scener, anbefales et 100 Hz TV, som findes i de fleste middel- til high-end modeller. De absolutte topmodeller kan have 200 Hz paneler for den ultimative billedkvalitet.

Værd at vide om opløsning

Opløsning er antal pixels, som dit TV kan vise. Jo flere pixels TV’et har, jo skarpere bliver billedet. De mest anvendte opløsninger i TV i dag er HD Ready (1024 x 720 pixels), Full HD (1920 x 1080 pixels) og 4K/Ultra HD (3840 x 2160 pixels)  

Hvad er smart TV?

Smart TV er den generelle betegnelse for alle de funktioner, som du kan afvikle på dit TV via internet eller Wi-Fi.

Du kan fx streame dine fotos/videoer direkte fra din computer op på TV’et, eller blive underholdt af nogle af alle de indbyggede apps i TV’et, som f.eks. Netflix eller Youtube. Den ubetinget største revolution, som er fulgt i kølvandet af Smart TV, er dog Netflix og andre video-streamingtjenester som HBOAmazonTV 2 PlayViaplay osv.

Dertil kommer hvilken platform, smart TV’et kører på. I den forbindelse kan androids brugerflade anbefales, da det er let at navigere rundt i, og fungerer på samme måde som til styresystemet på mobilen.

Phillips TV

Mange af Philips smart TVbenytter sig af Android. De har på de billigere modeller også en smart TV-funktion, som de bare kalder smart TV. Det har dog ikke helt samme brugervenlige brugerflade.

LG TV

LG’s smart TV hedder webOS og Samsung har Tizen som deres smart TV funktioner og har i bund og grund de samme funktioner, men der kan være lidt forskel på brugervenligheden. For du har mulighed for at downloade de samme apps på de forskellige platform.

Apple TV & Chromecast

Det er også almindeligt at bruge eksterne smarte enheder som Apple TV og Chromecast. Begge er eksempler på enheder, der både kan spille spil og sende billeder fra din mobilenhed, til dit TV med et par enkle klik.

Derudover er der i dag også mange TV, hvor du kan sende dit indhold fra enten mobilen eller computer, direkte op på dit TV.

Hvilke tilslutninger har jeg brug for til mit TV?

Har dit nye smart TV de tilslutninger du har brug for?

Når du er på jagt efter et nyt TV, er det vigtigt at du tjekker, om det har de antal tilslutninger, du har behov for.

De fleste TV-modeller er i dag er udstyret med 2 USB-indgange, 4 HDMI indgange, 1 Optisk lydudgang. Det du skal være mest opmærksom på, er antallet af HDMI indgange, så du ikke behøver skifte stik hver gang du skal bruge en ny enhed. Selvom 4 HDMI indgange lyder rigeligt, er de hurtigt brugte, hvis du f.eks. både har en Digital boks til at se flow-TV, en Blu-Ray til film og en Playstation.

Allerede der har du brugt de første 3. Dertil kommer evt. en Soundbar eller hjemmebiograf system, som også kan tilsluttes HDMI. En Soundbar eller et hjemmebiografsystem kan dog ofte også tilsluttes via et optisk kabel.   

Er mit TV fremtidssikret?

Udviklingen går så stærkt i disse år, så hvad der i dag er den nyeste teknologi, er i morgen helt normalt.

I øjeblikket er det 4K UHD, alle taler om, et TV skal have. Mange af dem har det også. Allerede nu er der producenter, som har lanceret deres først TV i 8K, og der er allerede nu også taler om 16K.  

Konklusionen er derfor helt enkel; nej dit TV er ikke fremtidssikret, uanset om sælgeren siger det eller ej. Dermed ikke sagt, at du ikke bare skal købe TV’et i dag. De fleste TV producenter kommer nemlig med nye TV modeller hvert år. Du kan dog også komme ud for at blive ved med at vente, fordi du er bange for at det TV du køber i dag ikke er godt nok i morgen.

Det TV du enten overvejer nu, eller kommer til at overveje i nær fremtid, skal du bare købe. De fleste TV er i dag så god i kvaliteten, at det også er et godt TV de næste mange år.   

Husk altid god lyd

Når TV’et bliver tyndere og tyndere, giver det kun plads til ganske små højttalere der samtidig gør lyden mindre og mindre. Lyden er halvdelen af en god TV oplevelse. Derfor kan det være en god ide at overveje at investere i en soundbar eller hjemmebiograf.

Se vores udvalg af lydanlæg, hvis du står og skal investere i lyd til hele hjemmet.

Brug altid din sunde fornuft

Ofte er alle TV gode på papiret, så stol ikke altid på specifikationerne. Brug din sunde fornuft, og vudér hvad du har brug for, og gå efter det. Det er f.eks. ikke nødvendigt at købe et TV med Smart TV funktion, hvis man alligevel ikke bruger Smart TV delen.  Dog kan de fleste TV i dag det meste, og det kan derfor være svært at vælge noget specifikt fra.

Det skal derfor bare ikke være et af dine fokusområder, når du vælger nyt TV. Sørg for at holde fokus på de ting der er vigtige for dig.

Huskeliste når du køber nyt smart TV: 

  1. God lyd.
  2. Godt billede
  3. De funktioner DU har behov for.

Vi anbefaler at du altid går efter et godt billede, god lyd, de funktioner og tilslutninger som er vigtige for dit behov samt hvis du ser flow-TV om du har adgang til de ønsket TV-kanaler.